Guide til mindre iPad tid og mere nærvær af Nina Tram

Q5FJUK9OFH (3)

Ipad’en fylder efterhånden mere og mere hos de danske børnefamilier og ofte beskriver forældre forholdet til den lille tablet, som et had/kærlighedsforhold der trænger til faste rammer.

De seneste par år har flere og flere forskere interesseret sig for iPad’ens påvirkning af vores børn samtidig med at forældre efterspørger hjælp til håndering af brugen af iPads rundt omkring i de små hjem.

Kreakassen’s ekspert, familie- og relationskonsulent Nina Tram, har været så god at give os sin guide til mindre iPad tid og mere nærvær i hverdagen. En alletiders mulighed for at komme godt fra start efter en dejlig, lang sommer:)

1. Gør det enkelt

De nye regler skal være enkle og til at huske for alle i familien. Hav f.eks. dage hvor man må spille og dage hvor man ikke må. Eller specielle tidspunkter på dagen, hvor alle er offline.

2. Se på dit eget forbrug med kritiske øjne

De nye regler gælder selvfølgelig også de voksne i familien. Hvis det er umuligt for dig at være offline de få timer, du er sammen med dine børn om eftermiddagen, så bliver projektet nok lidt svært. De voksne skal jo også helst have noget godt ud af det tættere nærvær.

3. Tid

Nu skal du til at bruge mere tid med dine børn. Når man ikke har iPaden som babysitter eller backup, kræver det overskud af forældrene. Det er muligt at køre i bil eller sidde på restaurant uden en iPad.

4. Planlæg

Hav noget i baghånden når dit barn for 117. gang keder sig og ikke ved, hvad han eller hun skal lave.

5. Indkøb og forberedelse

Køb gerne ind af gode opgavebøger, prik til prik bøger, små LEGO kasser, mandela bøger, lækre farveblyanter. Gå på biblioteket og lån bøger, brætspil eller puslespil. Biblioteker har mange børneaktiviteter, også i ugedagene. Tag i skoven, parken, legeplads, museum eller gå en tur. Bag en kage eller spil et brætspil. Bliv inspireret af hvad du selv lavede som barn om eftermiddagen. Børn elsker at høre om deres forældres barndom og lege nogle lege, fra da mor var en lille dreng.

6. Ryd ud i legetøjet

Mange børn har bugnende reoler af legetøj, der roder og ikke virker særlig inspirerende. Fyld et par sorte sække med noget af det og læg det i kælderen nogle måneder. På den måde kan det gamle legetøj få nyhedsinteresse igen. Det legetøj der bliver tilbage på værelset rokeres om og stilles op på nye måder. Dit barn vil opleve det som om han/hun har fået et helt nyt værelse. Inddrag gerne barnet i sorteringen og køb nye blomster, tæpper og puder. Jeg lover dig, dit barn vil elske sit ”nye” værelse.

7. Udsæt rengøring og vasketøj

I gør jo det her for at få mere tid sammen. Så udsæt de praktiske gøremål, så I har tiden, roen og ikke mindst fordybelsen til at komme hinanden nærmere.

8. Hold fast i de nye regler

Selv når det ser sortest ud og dit barn plager, skal du holde fast. Nye vaner tager lang tid at inkorporere.

9. Indgå kompromisser

Lad barnet spille den sidste halve time af en legeaftale, når de er ved at gå trætte i samvær. De nye regler skal heller ikke udelukke dit barn for legeaftaler. Husk at du ikke kan styre hvad der sker hjemme hos andre.

Skidt pyt.

10. Nu kan du glæde dig

Du vil opleve at den nye regel giver jer mere tid sammen som familie. Jeres relation forstærkes og I får langt flere af de gyldne stunder, hvor I oplever verden sammen og kan sætte ord på den sammen. Søskenderelationen styrkes også og søskende bliver bedre til at finde på lege sammen.

 

Nina Tram kan bookes til foredrag og vejledning på ninatram.dk.

Nina holder foredrag om små børn og iPads og om unge og sociale medier.

Ninatram.dk

nt@ninatram.dk / 28180297

Nina Tram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *