Velkommen til Familiekonsulent Nina Tram // iPad’en på detox

“Moar, hvor er iPad’en”, “Moar, må jeg spille iPad”? Hvor tit hører I mon de sætninger hjemme hos jer?Vi vil godt afsløre, at det ikke er helt så sjældent, at de her sætninger skærer igennem luften hjemme hos os – særligt lige der midt i ulvetimen, hvor ungerne er flade og vi selv er godt trætte efter en lang dag.

Faktum er at Ipad’en efterhånden fylder en mere og mere hos de danske børnefamilier og ofte beskriver forældre forholdet til den lille tablet, som et had/kærlighedsforhold der trænger til faste rammer.

De seneste par år har flere og flere forskere interesseret sig for iPad’ens påvirkning af vores børn samtidig med at forældre efterspørger hjælp til håndering af brugen af iPads rundt omkring i de små hjem. Derfor er vi rigtig glade og stolte over, at kunne præsentere den næste i rækken af vores medlemmer i vores Advisory Board/Ekspertpanel: Nina Tram: Relations- og Familiekonsulent – kendt fra Go’ Morgen Danmark.

Vi siger velkommen og overlader ordet til Nina!

Nina Tram

Jeg hedder Nina Tram og er uddannet lærer, relations- og familiekonsulent og Jeg er gift

med Kenneth og har to børn, Alberte på 12 år og Buster på 8 år.

 

Mit fokus på digitale mediers indflydelse på børns kreativitet og fordybelse startede med et

personligt udgangspunkt: Kort tid efter iPadens indtog i vores familie begyndte konflikterne. Konflikterne mellem børnene om, hvem der skulle være på hvornår og hvor meget. Når Alberte mistede

interessen for spilleriet, tog Buster over og han kunne spille i timevis uden, at vi hørte en

lyd fra ham. Han bad hverken om opmærksomhed, mad eller andet, så der kunne være

meget stille i lang tid.

 

Før vi så os om, var Busters tidligere yndlingsbeskæftigelser som LEGO, lege med biler,

puslespil, togbaner og andre konstruktionslege byttet ud med iPad spilleri. Det var det

eneste, han gad og det eneste han ville. Det bevirkede, at når han ikke måtte være på

iPad, gik han ikke i gang med nogle lege, fordi han gik og ventede på den næste iPad tid.

Han brugte meget fraser som: ”Jeg keder mig. Jeg har ikke noget at lege”. Engang

imellem kunne vi hjælpe ham i gang med en leg, men når vi trak os væk, stoppede han

hurtigt eller blev frustreret, så han måtte opgive. Når han havde kammerater med hjemme,

var det ikke meget bedre. Det eneste han plagede om var at spille. Han spillede med stor

iver spil som: ”Hay Day”, ”Mouse Trap”, ”Asphalt 6”, ”Dragon Vale” og ”Bloons BTD

Battles”. Men han kunne overtales til at spille hvad som helst, så længe det var på en

skærm. Men problemet var ikke kun den manglende leg. Snart valgte han også legeaftaler

fra for at komme hjem og spille og hans humør og trivsel ændrede drastisk. Fra at have

været en mild og glad dreng, blev han en aggressiv og kortluntet dreng, der begyndte at

mangle tiltro til egne evner. Vi begyndte at tro, at han måske havde en diagnose.

 

Ændringen i hans trivsel til det bedre kom først, da vi satte hans iPad spilleri markant ned.

I dag er han en glad og velfungerende dreng, der kun bruger sin iPad om fredagen. Han

leger og er yderst kreativ i sin hverdag.

I den forbindelse blev jeg optaget af, hvordan det kunne være, at vores børn har så svært

ved at være kreative og finde på. Jeg synes nærmest ikke jeg lavede andet som barn.

 

Så jeg dykkede ned i al den litteratur og undersøgelser som jeg kunne og det er resultatet

af det arbejde, jeg nu bruger i mine foredrag, i fjernsynet og min igangværende bog.

Undervejs og til mine foredrag fandt jeg ud af, at mange forældre står med den samme

udfordring. Det er derfor jeg så kraftigt vil anbefale Krekassen. Krekassen gør det nemt og

ligetil at sætte en ramme for et nærvær og et samvær, der er baseret på fordybelse og

kreativitet uden forstyrrende medier.

 

Min hjemmeside hedder ninatram.dk, hvis du vil læse mere.

Q5FJUK9OFH (3)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *